Arkiv for musik
Coolest song of the week: Karen O and The Kids
12 jan 10
Karen O udgav i 2009 det 3. album It’s Blitz med sit fantastiske band Yeah Yeah Yeahs. Derudover lavede hun også soundtracket til en film, som jeg glæder mig meget til at se, nemlig Spike Jonze’s Where The Wild Things Are.
Soundtracket er en charmerende lille sag, med en masse små, stemningsmættede sange, hvor Karen O’s (ofte ordløse) vokal og akustisk guitar er de mest fremtrædende ingredienser. Men midt i soundtracket, gemmer sig en rigtig lille perle, nemlig nummeret “Hideaway”, som er fuldt på højde med Yeah Yeah Yeahs andre stille sange.
Karen O And The Kids: Hideaway (2009):
Trailer til Where The Wild Things Are:
10 favoritter fra 2008
18 jan 09
Endnu et år er omme, og endnu engang er min gode ven ovre på A Rock In The Weary Land kommet mig i forkøbet med en top 10 liste over årets bedste musikudgivelser. Jeg har besluttet ikke at inkludere nogle af titlerne fra denne liste på min egen, så det betyder at fremragende udgivelser af navne som f.eks. Bon Iver, Okkervil River og Conor Oberst ikke vil figurere her. Heldigvis har 2008 budt på en hel masse lækker musik, og der har været rigelig at vælge imellem.
Her følger en liste over 10 gode plader fra det herrens år, 2008. Kommentarer modtages gerne!
Ryan Adams & The Cardinals: Cardinology
Intet musikår uden en mindst én udgivelse fra evigt produktive Ryan Adams. Og i modsætning til de fleste anmeldere (læs f.eks. Uncuts omtale nedenfor) synes jeg ikke han har lavet én eneste overflødig udgivelse siden solodebuten Heartbreaker. Som en sportskommentator måske ville udtrykke det: han har et skræmmende højt bundniveau!
Uncut: Ultimately, Cardinology serves as another minor indictment of Adams’ famously lackadaisical internal editor. Neveretheless, it is still, almost infuriatingly, a stretch better than most people at their best.
Calexico: Carried To Dust
Efter den noget anonyme "Garden Ruin" er Calexico tilbage i vante omgivelser. Ypperlig americana med særlig inspiration fra spansk/mexikansk musik – mexicana måske?
Pitchfork: Ultimately, this is the type of record this band is suited to making, and it richly rewards repeat listening–details and melodies that seem buried or understated eventually come to fore, slowly revealed in a mixture of organic warmth, welcome variety, and subtle complexity.
Uncut: Calexico are back, but this time they’re travelling all over the map. Carried to Dust is a quietly persuasive record.
Nick Cave & The Bad Seeds: Dig!!! Lazarus Dig!!!
Mørkets mester er ikke tilbage… han har sgu aldrig været væk! 
Pitchfork: The Bad Seeds sound even edgier and more sophisticated on Dig, Lazarus, Dig!!!, providing a fitting pulpit for their bandleader’s ravings.
Rolling Stone: It’s not every goth-punk fiend who can celebrate his fiftieth birthday with an album as loud, filthy and brilliant as Dig, Lazarus, Dig!!!
Uncut: The band has never sounded better, and Cave seems to have relaxed into the hysteria of his vocal style; like Elmer Gantry singing Leonard Cohen at a tent-revival.
CSS: Donkey
Brasilianske CSS’ anden plade fik en temmelig blandet modtagelse af musikpressen. Men i modsætning til flertallet af anmeldere synes jeg faktisk af "Donkey" er en bedre plade end debuten. En herlig spraglende og varieret plade, som er skræddersyet til at høre i bilen!
Soundvenue: Så mens noget af umiddelbarheden og friskheden er røget i processen, og flere af numrene virker mere gennemtænkte og veludførte end debutens vildskab, så formår brasilianerne at sikre sig håbet om langtidsholdbarhed ved trods alt at bevise, de kan mere end bare fyre den af og være de nyeste pauseklovne.
Gaffa: Det handler stadig mest om fest og ballade, men med CSS i højttalerne er man – så længe det varer – udsat for både fræk og medrivende audiounderholdning.
The Felice Brothers: The Felice Brothers
De lyder måske som The Band med Dylan i front, men The Felice Brothers er stadig et af de bedste nyere bands under americana banneret. Rigtig gode tekster og melodier leveret med en udpræget spilleglæde.
Uncut: Rowdy, vivid, moving and playful, The Felice Brothers is just glorious.
Mojo: The Bros’ songs mostly rollick on witrh the agreeably vaudevillian bonhomie of The Band, when not essaying gloom with swooningly lachrymose balladry.
Frightened Rabbit: The Midnight Organ Fight
Før hele musikpressen gik i selvsving over Glasvegas, udgav et andet skotsk band, Frightened Rabbit, dette album. Og hvor førstnævnte skuffede mig en del, bliver "The Midnight Organ Fight" bedre og bedre efter hver gennemlytning. Kan varmt anbefales!
Mojo: What might sound like a depressing work of angsty indulgence is in fact an uplifting record of angular alt-folk.
Ladyhawk: Shots
The National møder Crazy Horse… vidunderligt!
Uncut: To say Ladyhawk offer a pretty straightforward rock trip make them sound unadventurous, which they probably are, but also doesn’t really do justice to the sheer head-nodding, play-loud-and-prosper enjoymenet this offers.
The Last Shadow Puppets: The Age of The Understatement
Kan Alex Turner overhovedet sætte en fod forkert? Efter to fremragende udgivelser med Arctic Monkeys, slog han pjalterne sammen med vennen Miles Kane og udgav "The Age of The Understatement" – et af årets mest originale og overraskende plader. Nu venter vi bare på Arctic Monkeys’ tredje album, som efter sigende skulle være indspillet i selskab med ingen ringere end Josh Homme fra Queens of The Stone Age!
Uncut: With Arcade Fire arranger Owen Pallett draping the songs in sympathetic strings and producer James Ford working overtime on drums, the result is a widescreen epic, full of high fevers and crystal-clear vocal performances.
Mojo: The Last Shadow Puppets is an extraordinary side project that’s even more enticing than the mothership.
Mogwai: The Hawk Is Howling
De skotske postrockeres sjette udspil byder måske ikke på de store overraskelser, men fans blev ikke skuffede. Mægtige Mogwai er stadig det ubestridt bedste post-rock band i verden. Punktum.
Allmusic: At first, it’s tempting to want all of The Hawk Is Howling to be as obviously powerful as its biggest tracks, but with time it reveals itself as one of Mogwai’s most masterful blends of delicacy and strength.
Drowned In Sound: The Hawk Is Howling may not induce the apprehensive anxiety of "Happy Songs For Happy People" or even match the apocalyptic ambience of "Rock Action," but when taken in isolation, even outside of the Mogwai name, it holds its own as Mogwai’s first solely instrumental album.
Silver Jews: Lookout Mountain, Lookout Sea
Endnu en dejlig lo-fi / country / americana / indie rock udgivelse fra David Bermans band, Silver Jews. "Suffering Jukebox" er et af mine yndlingsnumre fra 2008.
Uncut: However unappetizing it may first appear, this is grimly funny food for thought.
Mojo: Clean, reverbed electric guitar chime and twang gorgeously and the production is simple and simpatico, but it’s Berman’s strange yet archetypal-sounding tales of gulible skinsmen and prisons built from sweets that keep you coming back for more.
Akashic Books – et spændende lille forlag
13 dec 08
For nogle dage siden modtag jeg endelig mit signerede eksemplar af Ryan Adams litterære debut, "Infinity Blues", samt et signeret og nummereret lille hæfte ved navn "Sad American Mythology" af en Dr. Adams – hvem mon det kan være?
Jeg har endnu ikke nærlæst "Infinity Blues", men jeg fandt hurtigt ud af at forlaget bag bogen, det New York-baserede Akashic Books, kunne være et fascinerende bekendtskab. Via deres hjemmeside fandt jeg bl.a. nedenstående tre titler, som lød ret interessante – og takket være Statsbiblioteket er det lykkedes mig at skaffe dem hjem til gennemsyn
Les Claypool, frontmand i kultbandet Primus, er også sprunget ud som forfatter med romanen "South of The Pumphouse". Og til enhver, som blankt afviser romaner skrevet af musikere, henviser jeg til "This Motel Life" af Willy Vlautin (fra Richmond Fontaine)… I rest my case!
Jeg glæder mig i hvert fald til at læse Claypools bog henover julen. Her er hvad forlaget skriver om bogen:
"A dark, clever tale of two brothers, a fishing trip, misconceptions, drugs and murder, South of the Pumphouse skillfully combines classic motifs of epic struggle and intelligent layers of imagery, reminiscent of The Old Man and the Sea, and the raw, tweaked perspective and hallucinogenic tutorial of a Hunter S. Thompson novel"
"We Owe You Nothing" er en samling af artikler og interviews fra det amerikanske musiktidsskrift Punk Planet, som jeg må tilstå at jeg ikke havde hørt om før. Men omtalen på Akashics hjemmeside lød indbydende, og at dømme ud fra det jeg har nået at læse, er den absolut et studie værd!
"The first compilation of the riveting and provocative interviews of Punk Planet magazine, founded in 1994 and charging unbowed into the new millenium. Never lapsing into hapless nostalgia, these conversations with figures as diverse as Jello Biafra, Kathleen Hanna, Henry Rollins, Sleater-Kinney, Excene, and many more provide a unique perspective into American punk rock and all that it has inspired (and confounded). Not limited to conversations with musicians, the book includes vital interviews with political organizers, punk entrepreneurs, designers, film-makers, writers, illustrators, and artists of many different media."
Fotobøger af eller med musikere er populære som aldrig før. For at nævne et par eksempler, så har de to talentfulde danske fotografer Morten Larsen og Søren Solkær "Starbird" hver udgivet flotte værker, som absolut kan anbefales. Men der alligevel noget ved "Silent Pictures", af den amerikanske fotograf Pat Graham, som gjorde mig nysgerrig:
"Fugazi. Bikini Kill. Modest Mouse. These groundbreaking bands and their peers not only shaped the face of today’s underground music scene, but also established a thriving subculture based on do-it-yourself ideals while repudiating mainstream conventions with urgency and integrity. Here, in acclaimed photographer Pat Graham’s debut collection of work, the moments, the music, and the message all come alive with vivid intensity and searing honesty, as he documents the evolution of independent music history from his vantage point at the heart of the Washington, DC scene over the last two decades."
Se billedeksempler fra "Silent Pictures" her.
Akashic Books udgiver meget andet end musikrelaterede bøger. Så herfra skal der kun lyde en opfordring til at besøge deres hjemmeside:
