Little Steven’s Underground Garage
Hjemme hos os er det mig, der tager opvasken. I sig selv en temmelig kedelig opgave, men takket være min kære DAB radio, som sjældent er indstillet på andet end DR Rock, flyver tiden afsted i selskab med al mulig god rockmusik, fra AC/DC til ZZ Top.
Men i aftes undrede det mig, at der var en amerikansk radiovært på stationen. Det viste sig at være selveste Steven Van Zandt, aka Little Steven, som er vært for den populære radioudsendelse Little Steven’s Underground Garage. Jeg fandt senere ud af at DR Rock sender hans udsendelser hver torsdag kl. 20.
Her spiller guitaristen fra E Street Band alt fra Van Morrison og Sex Pistols til nye og ukendte navne, som fx The Bleeding Hearts (deres nummer "Rehab Girl" er et herligt pop-punk nummer), krydret med små anekdoter og vignetter.
Herfra skal blot lyde en varm anbefaling af programmet. Og hvis du ikke har en DAB Radio (eller hvis det ikke er dig, der tager opvasken derhjemme!), kan du høre det her:

about 1 year ago
hvad pokker er E Street band, han er da kendt fra Sopranos DOH