biblioteker

Endnu et glimrende indslag om e-bøger på Harddisken

Cybook Opus I sidste uge omhandlende P1’s Harddisken igen om e-bøger og e-bogslæsere. Denne gang handlede det mere om de udfordringer, som forlagsbranchen står overfor, men det burde stadig være obligatorisk pensum for enhver, der interesserer sig for biblioteker og litteratur.

Konsekvensen af forandringen og de nye digitale formater er ikke nødvendigvis at hele bogverdenen ser anderledes ud imorgen, men forandringen er på vej – og med den kommer med dem kommer både trusler og udfordringer. Forlagene skal finde nye forretningsmodeller, forfatterne skal finde nye formater og boghandlerne skal sælge bøger der ikke står i butikken.

Hør eller download udsendelsen “Læsekæden er ved at springe af”  her: http://podcast.dr.dk/P1/Harddisken/2010/harddisken_100602.mp3

Hør den tidligere udsendelse om e-bøger, “E-readers i videnssamfundet” her: http://podcast.dr.dk/P1/Harddisken/2010/harddisken_100217.mp3

Jeg har ikke selv den store erfaring med hverken e-bøger eller e-bogslæsere, men jeg har prøvet at rode lidt med en Kindle (Amazons e-bogslæser), og jeg var da ret imponeret over den. Men som så mange andre har jeg valgt at se tiden lidt an, i stedet for at købe den første og bedste e-bogslæser jeg måtte falde over.

Måske bliver det slet ikke en “traditionel” e-bogslæser man skal anskaffe sig – måske snare en tablet-pc, som f.eks. WeTab, som også omtales i udsendelsen. Eller måske skulle man bare satse på at bibliotekerne stadig tilbyder de gode gamle “blæk på papir”-udgaver nogle år endnu… :-)

Bibliotekerne vs. markedskræfterne

bogbus

1. Reklame for netlydbog.dk

2. “Bøger til stærke priser på BILKAshoppen.dk”

Hvem mon tiltrækker størst opmærksomhed?

Big Brother holder øje med vores lånere!

Jeg har for nylig implementeret en ny funktion i KPI Index, som er det program, der leverer statistisk data om brugen af vores hjemmeside og biblioteksbase til Danmarks Biblioteksindex.

Den nye funktion hedder On-SiteSearch, og beskrives af folkene bag således:

Track dine besøgendes søgeord

På opfordring fra flere biblioteker, tilbyder KPI Index nu muligheden for at tracke de besøgendes søgeord.

Ved en kort og nem implementering af et <meta> tag, på resultatsiden af søgningen, så kan du få statistik over hvilke ord der søges på.

Dette kan gøres gældende for dit biblioteks hjemmeside, såvel som Jeres databasedomæne.

Københavns Bibliotek har allerede implementeret denne feature på deres hoveddomæne. Hvis det bliver implementeret på databasesøgningsdomænet er det muligt at se præcis hvilke materialer, de besøgende efterspørger.

Jeg har indtil videre kun indsat funktionen i biblioteksbasen, men jeg synes også at det er her, at funktionen for alvor bliver nyttig. Det foreløbige resultat ser således ud:

onsite-search-terms

Lige nu kan vi ikke bruge denne liste til noget som helst, da den kun har indsamlet data i 2 dage. Men det skal blive spændende at se hvorledes listen ser ud om nogle uger/måneder, når der begynder at tegne sig et mere tydeligt billede af vores brugeres søgevaner.

Hvad vi så vil bruge denne viden til, kan vi så diskutere til den tid!

PS: Det er faktisk ikke mig, der har søgt på “Sophia” ;-)